Her kan du finde principper og retningslinjer på Tølløse Skole

Principperne er behandlet, revideret og godkendt i skolebestyrelsen. Retningslinjer behandles i MED-udvalget

1Retningslinje

Tjenestefrihed

Godkendt i MED-udvalget den 4. oktober 2016

Overordnede principper for tjenestefrihed

Udgangspunktet for alle aftaler i personalepolitikken er ønsket om en fleksibel arbejdsplads, og oplevelsen af høj social kapital- tillid, retfærdighed og samarbejde.

Der vil altid være mulighed for individuelle vurderinger og hensyn. Alt planlagt fravær tilrettelægges, så det har mindst muligt indflydelse på arbejdspladsens forhold herunder undervisningens kvalitet.

Tjenestefrihed ved særlige lejligheder

De ansatte ydes tjenestefrihed med løn på selve dagen ved:

  • Eget bryllup og sølvbryllup
  • Eget 25 og 40-års jubilæum
  • Egen 50, 60 og 70-års fødselsdag
  • Dødsfald og begravelse i nærmeste familie (ægtefælle/samboende, børn, svigerbørn, forældre, stedforældre, svigerforældre, bedsteforældre, søskende, søskendes ægtefælle, ægtefælles søskende og
    andre nært relaterede personer)

Tjenestefrihed i forbindelse med uddannelse

Der ydes tjenestefrihed med løn i forbindelse med uddannelse ud fra individuel aftale. Aftalen skal udarbejdes i forbindelse med påbegyndelse af uddannelsen.
Der ydes tjenestefrihed dagen før og på dagen for en godkendt eksamen.

Tjenestefrihed i forbindelse med læge mv.

De ansatte ydes tjenestefrihed med løn:

  • Til læge- og tandlægebesøg, specialistbehandling og bloddonortjeneste, der ikke kan planlægges udenfor sædvanlig arbejdstid
  • Til gravides læge- og sygehuskonsultationer (adoptivforældres forundersøgelser i forbindelse med adoption sidestilles hermed)
  • Tjenestefrihed med løn i særlige livssituationer, ud over de ovenfor nævnte, samt tjenestefrihed uden løn, aftales individuel med lederen.
  • Tjenestefrihed skal altid aftales med ledelsen.
  • Hvis ovenstående begivenheder falder på ordinære fridage, eller i en syge- eller ferieperiode, ydes der ikke en erstatningsfridag.
  • Fridage mv., der er beskrevet i de respektive overenskomster, samt frihed omfattet af diverse aftaler, tillidsrepræsentantregler, borgerligt ombud mv. er ikke omfattet af ovenstående retningslinjer
2