Vedtaget i Skolebestyrelsen den 9. januar 2017 

Rammer

Der er frit skolevalg, hvis der er plads på den ønskede skole- højst 24 elever.
Hvis forældrene har et barn indskrevet på den ønskede skole, har også søskende ret til optagelse.

Skolelederen er ansvarlig for, at der arbejdes med løsningsforslag, der i videst muligt omfang sikrer færrest mulige huller i klasserækken.

Forældrenes ønske om at få et barn i en bestemt afdeling af skolen, skal i videst muligt omfang tilgodeses, hvis der oprettes børnehaveklasse i afdelingen.

Byrådet anbefaler, at børnenes placering i videst muligt omfang tilgodeser, at barnet får den korteste vej til skole.

Byrådet anbefaler, at søskende i videst muligt omfang, går i samme afdeling.

Skolelederen har det overordnede ansvar for klassedannelsen, og beslutter afdelingsplacering ud fra byrådets rammer og bestyrelsens principper.

Vedtaget i skolebestyrelsen den 9. januar 2017

I Holbæk Kommune som i resten af Danmark er der frit skolevalg.

Kildedamsskolen er én skole med 6 afdelinger.

Der er ikke frit valg mellem afdelingerne - det kan sidestilles med flyt mellem klasser på samme afdeling.

Hvis forældre ønsker et barn flyttet til en anden klasse, eller hvis en elevs lærere foreslår et sådant flyt, kan det kun ske på baggrund af tvingende sociale eller faglige og dermed ganske særlige grunde.

Forud for et eventuelt skift skal der have været en grundig dialog mellem skole og hjem, ligesom der skal have været arbejdet med klassefællesskabet, og hvad der ellers kan være aktuelt i det enkelte tilfælde.

Det er skolens ledelse, der vurderer og træffer den endelige beslutning.

Hvis skolen afviser et ønske om klasseskift, er det skolens ansvar at begrunde afslaget og sikre at der udarbejdes en handlingsplan for det videre forløb.

Vedtaget i Skolebestyrelsen den 8. februar 2017

Skolebestyrelsen ønsker at sikre, at alle elever kan komme på ture med overnatning i løbet af deres skoleliv.

Lejrskole har både et fagligt og et socialt mål, hvis indhold er indenfor folkeskolens rammer. Indhold skal beskrives for elever og forældre. Undervisningen er henlagt til lokaliteter uden for skolen, og er en obligatorisk del af skoleforløbet. Lejrskole er tilpasset aldersgruppen.

Lejrskole på Kildedamsskolen kan planlægges 2 gang i skoleforløbet:

• 0. - 6. klasse
• 7. – 9. klasse

Det er op til den enkelte afdeling at planlægge lejrskolerne.

Lejrskolen må planlægges med 3-4 dages varighed, og der ydes 800 kr. pr. elev pr. lejrskole.

Udgifter til deltagende lærere skal afholdes af ovennævnte beløb.

Skolen afsætter ressourcer, og det er herudover muligt for forældrene at supplere midlerne ved forskellige arrangementer i klassen. Forældre kan afkræves et beløb på maksimalt 75 kr. pr. dag til forplejning.

Forældre informeres i god tid om formål, indhold, destination, rejsetidspunkter samt forældrebetaling.

Udarbejdet maj 2019

Indledning

I Område Kildedam ved vi, at det gode samarbejde i praksis fremmes af en god kultur. Vi ønsker at samarbejde om vores børn og understøtte både børnene og de enkelte lokalsamfund. Dette ønsker vi at gøre ved at styrke samarbejdet mellem vores offentlige tilbud, så det også i fremtiden bliver det naturlige valg for forældrene, når de skal vælge skole eller pasningstilbud til deres børn.

Det er vigtigt for os, at vi er stolte af vores tilbud, så vi alle har lyst til at fortælle om succeserne. Vi ønsker en fri kultur, hvor vi har lyst til at lære af hinanden, og hvor vi giver hinanden mulighed for at forbedre os, når vi giver konstruktiv feedback i hverdagen. Vi ønsker at understøtte kulturen ved at tænke os ind i hinanden og ved at øge viden på tværs af dagtilbud og skole, så vi alle kan fortælle om vores tilbud, som er forskellige i størrelse og form – ikke fordi vi skal, men fordi vi ikke kan lade være.

For bestyrelserne er det afgørende at skabe trygge og genkendelige rammer for vores børn, så det bliver naturligt at dyrke fællesskabet og de sociale relationer og kompetencer. Vi mener det giver det overskud, der skal til, for at der er plads til alle. For bestyrelserne er det også afgørende, at både forældre og børn føler sig involverede. Vi ser forældrene som en ressource og ønsker, at der gives og tages ansvar på tværs til glæde for børnenes trivsel. I Område Kildedam er alle velkomne, og alles stemmer er vigtige. Vi vil have forventninger til det enkelte barn med udgangspunkt i barnets situation og i et tæt samarbejde med forældrene. Vores mål er, at det enkelte barn lærer mest muligt.

Med disse ønsker og værdier i fokus har vi derfor taget udgangspunkt i et forældreperspektiv og et børneperspektiv, og vi har udarbejdet 7 principper for samarbejdet mellem skole og dagtilbud i Område Kildedam. Principperne er udarbejdet af forældrebestyrelserne i fællesskab og skal fremadrettet danne rammerne om de konkrete tiltag, der laves for de enkelte tilbud.

Vi tror på, at ingen kan alt, alle kan noget, og sammen kan vi det hele!

Principper for samarbejde imellem skole og dagtilbud i Område Kildedam

• Vi kommunikerer, så alle, både forældre og børn, føler sig velkomne og vejledt, både i hverdagen og i overgangen mellem dagtilbud og skole.
• Vi kommunikerer i et klart sprog og i god tid, så den enkelte familie oplever en rød tråd i overgangen mellem dagtilbud og skole.
• Vores overleveringsmøder holdes i et tæt samarbejde mellem forældre, dagtilbud og skole for at sikre, at forældrene er involverede tidligt til størst mulig succes for det enkelte barn.
• Vi styrker fællesskabet og relationerne for at skabe trygge rammer i overgangen fra dagtilbud til skole.
• Vi fremmer en kultur, hvor både børn og voksne finder det naturligt at give en hjælpende hånd til de, der må have brug for det og i sidste ende skaber vi en ramme for børnene, hvor de kan forvente, at der er stærke sociale relationer.
• Vi koordinerer årligt det kommende års begivenheder og offentliggør dem til gavn for familier med børn i begge tilbud.
• Vi ønsker, at vores faciliteter er inviterende og kan bruges, hvor det giver mening, og hvor der er mulighed for det i vores lokalsamfund, så vores børn har en naturlig gang på vores matrikler til gavn for den samlede trivsel og tryghed.

 

Vedtaget af skolebestyrelsen d. 26.04.2022

God kommunikation mellem skole og hjem er en forudsætning for et godt skole/hjem-samarbejde. Vi forventer af hinanden, at der holdes en god tone, at man lytter til hvad, der bliver sagt - og at alle indgår i en dialog.

Vi forventer at forældrene deltager aktivt i skolehjemarbejdet og arrangementer og møder på skolen. Det forventes at forældrene hjælper hinanden til at komme til arrangementer. Et godt forældresamarbejde er et godt eksempel for eleverne. Vi støtter og hjælper hinanden.

Det forventes af skolen, at møder indkaldes i god tid, så der skabes de optimale betingelser for at alle møder op. Skolen er forpligtiget til at inddrage elever og forældre i planlægning og afholdelse af møder og arrangementer.

Vi skal hjælpe hinanden til at byde nye forældre velkomne.  Som forældre og skole har vi ansvar for at hjælpe nytilkomne forældre ind i fællesskabet. Skolen skal sørge for at nye forældre er velinformerede om skolens hverdag og forældrene skal vise interesse og lukker de nye forældre ind i forældrefællesskabet.

Den skriftlige kommunikation foregår på AULA. Vi forventer at forældrene anvender og holder sig opdateret på AULA. Aula skal tjekkes to gange om ugen.

Det tilstræbes, at skolen svarer på forældrehenvendelser hurtigst muligt, dog senest 3 arbejdsdage, efter henvendelsen.

Telefonisk kontakt kan i mange tilfælde være bedre end skriftlig kommunikation. Skolen skal vurdere om en telefonopringning er mere relevant end en besked på AULA. En opringning giver forældre mulighed for at spørge ind, og dermed undgå unødvendige misforståelser. Hvis man som forældre gerne vil videregive en besked mundtligt, kan man på AULA bede om at blive ringet op.

På Tølløse skole afholder der mindst en årlig skolehjemsamtale. Hvis der er behov for flere, arrangerer skolen det. Eleven inddrages i skolehjemssamtalerne i det omfang det er muligt.

Vi ønsker at skole/hjemarbejdet på Tølløse skole bidrager til elevernes trivsel, og at alle parter i samarbejdet aktivt bidrager.

 

Vedtaget af skolebestyrelsen d. 22.04.2020

Mål
Skolen tolererer ikke mobning. Det er skolens målsætning at være fuldstændig mobbefri. At undgå mobning kræver en fælles indsats og derfor prioriterer skolen højt, at forældre og elever bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og eventuelt bekæmpe mobning.

Hvad er mobning?
Der findes forskellige måder at definere mobning på. Grundlæggende tales der om mobning, når en person gentagne gange over en vis periode bliver udsat for fysisk eller psykisk vold fra én eller flere andre personer. Den psykiske vold indbefatter også udefrysning og udelukkelse fra gruppen. Mobning er overgreb. På Kildedamsskolen definerer vi mobning ud fra dette grundlag.

Konflikter adskiller sig fra mobning ved, at de involverede parter i konflikten er lige stærke. I forbindelse med mobning er magtforholdet som regel skævt.

Forebyggende indsats mod mobning

På skolen

Skolen arbejde forebyggende mod mobning.

Allerede ved smådrillerier, skal der gribes ind ved, at det undersøges nærmere om alle involverede børn finder drillerierne i orden. Det er i orden at sige fra også over for smådrillerier.

Da mobning erfaringsmæssigt ofte knytter sig til frikvarterer, vægter vi tilstedeværelsen af gårdvagter højt. Der skal være et tilstrækkeligt antal gårdvagter, så eleverne er trygge. Eleverne skal altid vide, hvor de kan finde en voksen.

I det daglige prioriterer vi, at der arbejdes med samarbejde blandt elever samt gensidig hjælp og støtte.

For at fremme elevernes følelse af medansvar for hinandens og egen trivsel har skolen etableret venskabsklasser på kryds og tværs af skolen.

 

Alle voksne siger fra ved dårlig opførsel, nedladende kommentarer og bevidste udefrysninger.

Skolerne gennemfører hvert år en trivselsundersøgelse blandet eleverne. I forbindelse med skole/hjem samtalerne drøfter vi også trivsel.

Skolen har ”Go’ stil” agenter på alle skoler. ”Go’ stil” agenterne er hjælpsomme med at skabe et godt miljø i skolegården. Når der er behov, kan de hjælpe med at finde hjælp hos en voksen.

Hvis vi oplever mobning, iværksættes skolens handleplan mod modning.

 

I hjemmet

Det er af stor betydning for bekæmpelsen af mobning, at der i hjemmet tales pænt om klassekammerater og andre forældre.

Det er vigtigt, at man i forbindelse med fødselsdage og andre festlige begivenheder inviterer alle- enten hele klassen eller alle piger/alle drenge.

Generelt forventer vi forældrene til at invitere til, og understøtte inkluderende sammenkomster. Derudover er det afgørende, at hjemmet støtter op om skolens arbejde omkring elevernes sociale relationer.

Hvis et barn er ked af at gå i skole eller fortæller, at han/hun bliver mobbet, skal forældrene tage det alvorligt. Det er vigtigt ikke bare at slå det hen som noget der går over, eller er mindre vigtigt. Vi opfordrer til, at forældrene taler med deres barn og prøver at finde ud af hvad der foregår, og derefter henvender sig til kontaktlæreren. I den forbindelse er det vigtigt, at forældrene forstår, at barnet indgår i en social sammenhæng i klassen, hvor barnets syn på egen trivsel og klassens dynamik naturligvis er subjektiv. 

 

Digital mobning

Digital mobning er et stigende problem, derfor er det særligt vigtigt, at voksne omkring børnene følger med i, hvordan de sociale medier bruges af børnene og taler med dem om, hvordan man skal opføre sig, når man bruger digital kommunikation.

Vedtaget i skolebestyrelsen d. 20.04.2020

 

Mål

I Område Kildedam har vi som værdi, at vores SFO- og klubtilbud dagligt tilbyder forskellige aktiviteter, som understøtter læring, trivsel, dannelse og bevægelse.

 

Principper

Skolefritidsordningen tilbyder eleverne aktiviteter, der stimulerer nysgerrighed, leg og fællesskab.

Skolefritidsordningen tilstræber, at eleverne dagligt tilbydes relevante udendørs aktiviteter og bevægelsesaktiviteter.

Skolelederen tilstræber, at skolefritidsordningens mål, aktiviteter og indsatser for det kommende år præsenteres for forældrene ved skoleårets begyndelse.

Skolefritidsordningen er en aktiv part i brobygningen mellem børnehave og børnehaveklasse.

Personalet i skolefritidsordningen samarbejder med skolens øvrige personale om at sikre elevernes trivsel.

Kommunikationen mellem SFO og hjemmene følger skolens princip for kommunikationen mellem skole og hjem og er således kendetegnet ved, at både SFO og forældre bestræber sig på at kommunikere med fokus på at fremme børnenes trivsel.

Forældre, der bekymrer sig om forhold i skolefritidsordningen, henvender sig første omgang til SFO’ens personale eller ledelse. Ved principielle spørgsmål henvender forældrene sig til skolebestyrelsen.

Vedtaget i møde d. 20.10 2020

Skolebestyrelsen ønsker, at folkeskolen skal være et attraktivt og naturligt førstevalg for forældre og børn. Vores mål er, at forældre og børn vælger vores skole til, fordi vi tilbyder en skole med høj faglig kvalitet og trivsel blandt både elever og lærere.

Kildedamsskolen skal tilbyde et lokalt og kulturbærende fællesskab for forældre og elever, hvor mangfoldighed og fællesskabskultur er vigtige byggesten i vores børns almendannelse. 

Det er et mål for os, at både personale, elever og forældre er stolte af vores skole, så vi alle har lyst til at fortælle om succeserne. Samtidig er det vigtigt for os, at vi er åbne om de udfordringer, der også måtte være, og at vi støtter hinanden i at løse disse. Vi ønsker et miljø, hvor vi har lyst til at lære af hinanden, og hvor vi finder det naturligt at hjælpe hinanden.

 

For skolebestyrelsen er det afgørende at skabe trygge og genkendelige rammer for vores børn, så det bliver naturligt at dyrke fællesskabet og de sociale relationer og kompetencer. For bestyrelsen er det også afgørende, at både forældre og børn føler sig involverede. Vi ser forældrene som en ressource og ønsker, at der gives og tages ansvar på tværs til glæde for børnenes trivsel.

Det er et mål for skolebestyrelsen, at vi har et tæt samarbejde med dagtilbuddene, så overgangen fra dagtilbud til skole bliver naturlig og tryg, og så forældre og børn oplever en rød tråd i overgangen.

 

På Kildedamsskolen har vi udviklet følgende principper for folkeskolen som det naturlige valg:

Vi taler folkeskolen op, uden at vi samtidig vender det blinde øje til de udfordringer, der også måtte være.

Vi tilbyder undervisning af høj kvalitet, der udfordrer den enkelte elev.

Vi sikrer høj trivsel blandt vores elever, så vi har et godt udgangspunkt for den læring, der skal finde sted.

Vi sørger for, at der er nærværende og kvalificerede voksne, der bidrager til en god og anerkendende tone blandt voksne og børn.

Vi samarbejder med de lokale dagtilbud, så det bliver naturligt for forældrene at vælge folkeskolen til.

Vi har samarbejde, undervisningsforløb og kulturelle arrangementer på tværs af afdelingerne, så eleverne får kendskab til hinanden og de forskellige afdelinger.

Vi ønsker, at vores faciliteter er inviterende og kan bruges, hvor det giver mening, og hvor der er mulighed for det i vores lokalsamfund, så vores børn har en naturlig gang på vores matrikler til gavn for den samlede trivsel og tryghed.

 

Hver enkelt afdeling arbejder med at udvikle sit særkende, så det fremgår tydeligt, hvilken profil og vision afdelingerne har.

  

Vedtaget i mødet d. 20.10.2020

Kommunikationen skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan. Kommunikationen skal samtidig sikre at underbygge at vi som skole ønsker at arbejde for at gøre folkeskolen til det naturlige valg, og er tydelige omkring at være en del af vores lokale samfund.

Kildedamsskolens principper for kommunikation har en række grundlæggende principper der definerer hvordan vi kommunikerer:

• Vi kommunikerer åbent og ærligt
• Vi kommunikerer ligeværdigt og respektfuldt
• Vi kommunikerer i et klart og præcist sprog
• Vores kommunikation er rettidig, korrekt og målrettet

Kildedamsskolens principper for kommunikation har en række grundlæggende principper der definerer hvor vi kommunikerer:

AULA er vores primære kommunikationsplatform i samarbejdet mellem skole og forældre. Over den tid børnene går i skole målrettes kommunikationen således at elevernes ansvar øges. Det er en gensidig forventning i samarbejdet mellem skole og hjem at der kan kommunikeres på daglig basis, således at det kan forventes at beskeder er set og så vidt muligt besvaret indenfor et døgn.

 

Forældre kan opsætte Aula til at sende en daglig notifikation på de dage hvor der er beskeder/opslag med relevans for egne børn.

Når vi kommunikerer om den daglige undervisning har vi fokus på at målrette vores kommunikation:

Indskoling	Der kommunikeres til hjemmet
Mellemtrin	Der kommunikeres til elev og hjem
Udskoling	Der kommunikeres målrettet eleven, og hjemmet har mulighed for at følge med.

 

Vores hjemmeside og sociale medier er vores primære redskaber i forhold til kommunikation med det omkringliggende samfund. Vi ønsker at brande hver enkelt skoleafdelings særkende, så vi fremstår tydeligt som en del af vores lokale samfund.

Ansvar
Skolelederen formidler og implementerer princippet til forældre, elever og medarbejdere efter drøftelse med skolebestyrelsen, og skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever principperne.

 

Udarbejdet og vedtaget af Skolebestyrelsen 12. april 2023

 

I henhold til folkeskolelovens § 39 har alle elever, der er optaget i skolen, pligt til at møde til undervisningen.

Det er en forudsætning, at eleven deltager regelmæssigt i undervisningen for at få det maksimale faglige og sociale udbytte og fremme trivslen.

Forældrene har ansvaret for, at eleven møder op på skolen til den fastsatte undervisningstid.

Forældre er forpligtet til at holde skolen underrettet om fraværets årsag og omfang.

 

Definition af bekymrende fravær

Fravær kan have mange forskellige årsager, og de fleste elever vil i løbet af deres skolegang have fraværsperioder. Det kan f.eks. være pga. sygdom, eller fravær hvor eleven er bedt fri fra skole pga. særlige begivenheder i familien.

Der er imidlertid også elever, der har et bekymrende fravær, og hvor dette fravær ikke skyldes sygdom.

Bekymrende fravær kan f.eks. være:

• Når eleven har mange forsømmelser af kortere eller længere varighed eller meget lange fraværsperioder i forbindelse med f.eks. udlandsophold, herunder selvbestaltet feriefravær.
• Fravær af et vist omfang, hvor skolen ikke har bevilliget fri eller er orienteret om årsagen til fraværet.
• Fravær i mindre omfang, f.eks. hvis en elev ofte kommer og går undervejs i lektionerne eller udebliver.

Fravær defineres som bekymrende, hvis omfanget svarer til:

• Mindst fem sammenhængende fraværsdag
• Fem dage i en periode på tyve skoledage
• Femten dage i en periode på tres skoledage

Ansøgning om fridage eller ferie

Skolelederen kan give en elev tilladelse til at holde fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage, hvis der er særlige grunde hertil. Kun i ganske særlige tilfælde kan der gives tilladelse til ekstraordinære ferier eller fridage på mere end en uge. Afgørelsen om ekstraordinære ferier og fridage træffes på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at få fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekommelse vil indebære, samt hensynet til undervisningen i øvrigt.

På vegne af skoleledelsen giver klasselæreren tilladelse til fri ved særlige lejligheder i en dag pr. skoleår. Klasselæreren underretter skoleledelsen og lader det indgå som en oplysning i elevmappen.

Fravær ud over 1 dag pr. skoleår kan kun bevilges af skoleledelsen.

Der henvises til Bekendtgørelsen nr. 696 af 23. juni 2014 om elevers fravær for undervisning i folkeskolen.

 

Lektier ved fravær

Uafhængigt af fraværets karakter er eleven forpligtet til at holde sig orienteret hos klassekammerater og på Aula om indholdet af undervisningen. Eleven skal hurtigst muligt efter fraværets ophør have indhentet det forsømte arbejde.

 

Procedure ved bekymrende fravær

Indsatsen for elever med bekymrende fravær skal ses som en ud af flere indsatser rettet mod truet trivsel eller sårbarhed.

Hvis en elev har bekymrende fravær, iværksættes følgende procedure indtil det niveau, hvor indsatsen har den ønskede virkning:

Klasselærer kontakter forældrene for at indgå i en dialog om fraværet. Ledelsen orienteres.

Klasselæreren sender første bekymringsbrev til forældrene med mulighed for at aftale et møde. Ledelsen orienteres og brevet indgår i elevmappen.

Klasselæreren sender andet bekymringsbrev til forældrene med mødeindkaldelse. Skoleledelsen deltager sammen med de for elevens problematik aktuelle medarbejdere. Eleven deltager i mødet efter aftale, men som udgangspunkt altid i overbygningen.

Som udgangspunkt vil der til mødet altid aftales et opfølgningsmøde eller der vil efterfølgende blive indbudt til flere møde, indtil et stabilt fremmøde er sikret.

Såfremt der ikke kan sikres et stabilt fremmøde, indgås der aftale med skoleledelsen og forældrene om inddragelse af anden myndighed.

 

Procedure ved større fravær pga. sygdom

Skoleledelsen sørger for, at der iværksættes sygeundervisning efter gældende regler.

 

Procedure ved fravær pga. ophold i udlandet

Hvis skolen får oplysninger om, at en elev ved bekymrende fravær opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, skal skolens leder give meddelelse herom til kommunen.

 

Indberetning af fravær i Min Uddannelse

FRAVÆR indberettes via link på Aula til Min Uddannelse

Fra mobil: https://www.youtube.com/watch?v=h1elt528UEE

Fra PC: https://www.youtube.com/watch?v=3dWfY0xNku0

Godkendt i MED-udvalget den 4. oktober 2016

Overordnede principper for tjenestefrihed
Udgangspunktet for alle aftaler i personalepolitikken er ønsket om en fleksibel arbejdsplads, og oplevelsen af høj social kapital- tillid, retfærdighed og samarbejde.

Der vil altid være mulighed for individuelle vurderinger og hensyn.

Alt planlagt fravær tilrettelægges, så det har mindst muligt indflydelse på arbejdspladsens forhold herunder undervisningens kvalitet.

Tjenestefrihed ved særlige lejligheder
De ansatte ydes tjenestefrihed med løn på selve dagen ved:

Eget bryllup og sølvbryllup

Eget 25 og 40-års jubilæum

Egen 50, 60 og 70-års fødselsdag

Dødsfald og begravelse i nærmeste familie (ægtefælle/samboende, børn, svigerbørn, forældre, stedforældre, svigerforældre, bedsteforældre, søskende, søskendes ægtefælle, ægtefælles søskende og andre nært relaterede personer)

Tjenestefrihed i forbindelse med uddannelse
Der ydes tjenestefrihed med løn i forbindelse med uddannelse ud fra individuel aftale. Aftalen skal udarbejdes i forbindelse med påbegyndelse af uddannelsen.

Der ydes tjenestefrihed dagen før og på dagen for en godkendt eksamen.

Tjenestefrihed i forbindelse med læge mv.
De ansatte ydes tjenestefrihed med løn:

Til læge- og tandlægebesøg, specialistbehandling og bloddonortjeneste, der ikke kan planlægges udenfor sædvanlig arbejdstid

Til gravides læge- og sygehuskonsultationer (adoptivforældres forundersøgelser i forbindelse med adoption sidestilles hermed)

Tjenestefrihed med løn i særlige livssituationer, ud over de ovenfor nævnte, samt tjenestefrihed uden løn, aftales individuel med lederen.

Tjenestefrihed skal altid aftales med ledelsen.

Hvis ovenstående begivenheder falder på ordinære fridage, eller i en syge- eller ferieperiode, ydes der ikke en erstatningsfridag.

Fridage mv., der er beskrevet i de respektive overenskomster, samt frihed omfattet af diverse aftaler, tillidsrepræsentantregler, borgerligt ombud mv. er ikke omfattet af ovenstående retningslinjer

Overordnede principper for vikardækning fremover - dækning af kendt fravær
- minimal vikardækning - man skal være i rigtig god tid.

Hvad er kendt fravær
Kendt fravær kan i denne forbindelse være kurser, lejrskoler, ture ud af huset, omsorgsdage, privat fravær, seniordage, UM-møder og andre møder i skoletiden.

 

 

 

 

Godkendt i MED-udvalget den 4. oktober 2016

Eksempel på løsning
Man kan f.eks.:

Ved trinmøder (afdelingsmøde) starter man altid med punktet ”Kendt fravær”

”Jeg skal …….. ”.

Folk melder selv ind både med behov og løsningsforslag. Hver koordinator laver et Googledokument med oversigten over kendt fravær/ vikarbehov.

Kan læreren, der har parallelklassen, tage den?

Er der en støtte eller pædagog i klassen?

”Det kan godt være, at det var en matematiktime, men nu laver vi dansk.”

Man kan selv spørge de andre.

Dækning af 6. ferieuge
6.ferieuge kan vi ikke udelukkende klare som kendt fravær, men vi skal overveje, hvad vi kan nøjes med at dække. Ting som VAKS-forløb, spc.uv. mm. dækkes ikke nødvendigvis.

Aflysning overvejes i form af ”arbejd selv-timer”. Her er det vigtigt, at indholdet skal være i orden. Klassen skal have noget at arbejde med.

Ved afskedigelse ud fra arbejdspladsens forhold skal der foretages en konkret individuel vurdering af medarbejdernes kvalifikationer sammenholdt med en vurdering af område Kildedams fremtidige behov for kompetencer.

På denne baggrund foretages der en tværgående vurdering af, hvilke medarbejdere der samlet set i område Kildedam kan undværes med henblik på at sikre den bedst kvalificerede arbejdskraft.

Følgende kriterier kan lægges til grund for vurderingen, afhængig af faggruppe:

Faglige kvalifikationer

Uddannelse

Kurser

Relevant erhvervserfaring

Varetagelse af specialfunktioner

Faglig fleksibilitet

Opgavevaretagelse

Kvalitet

Effektivitet

Den ansattes kapacitet

Personlige kvalifikationer

Engagement og motivation

Fleksibilitet

Omstillingsevne

Samarbejdsevne

Stabilitet

Godkendt i MED-udvalget den 25. april 2017

Undervisningen i idræt forudsætter normalt fuld omklædning og bad. 

Badning efter idræt/fysisk aktivitet er en vigtig del af idrætsundervisningen og den almene dannelse.

Det er vigtigt i forhold til at lære om:

gode idrætsvaner

hygiejne

vores kropslige forskellighed

det sociale samvær i omklædningsrummet

Badning må ikke blive en hindring for at have lyst til at deltage i idrætstimerne.

Der kan derfor i enkeltstående tilfælde (kropslig generthed, sygdomme, menstruation, store udfordringer på andre områder som f.eks. ADHD m.fl.) laves særlige aftaler i forhold til badning, mellem lærer, forældre og elev.

Aftalerne kan være fritagelse i en periode, badning 5 min før eller efter andre elever, etagevask på toilettet m.fl.

Der er skærpet opsyn i forhold til omklædning og badning. Dette opsyn kan tolkes. En forholdsordre kan gøre det ud for skærpet opsyn.

Eksempler på forholdsordrer kan være, at

-læreren fortæller om, hvordan badning og omklædning skal foregå hensigtsmæssigt

-sender nogle elever før eller senere i bad end andre

-sender tydelige signaler om, hvornår man kommer ind og checker, om alle er færdige

-tæller ned til omklædningen og badningen skal være afsluttet

-belønner hurtig omklædning/badning med tid til leg i hal/sal til alle er færdige

Godkendt i MED-udvalget den 30. maj 2018

APV’en er en synliggørelse af arbejdsmiljøet, der kan handles på. Denne skal være tilgængelig, så både ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet kan læse den. 

Når man har identificeret, hvilke problemstillinger, der rejses i APV’en skal TRIO sammenfatte og vende tilbage til personalegruppen med henblik på en procesplan; herunder evt. en uddybende undersøgelse.

Den gode leder	Den gode medarbejder
… har ansvaret for at synliggøre og gennemføre arbejdsmiljø – og sundhedspolitikken lokalt i samarbejde med medarbejderne. … sætter arbejdsmiljøet på dagsordenen til de fælles ledermøder 1 x kvartalet.	... har en forpligtelse til (ansvar for) at komme med idéer til forbedringer af arbejdsmiljøet og at gøre ledelsen af enheden opmærksom på eventuelle arbejdsmiljøproblemer.
…. er lydhør, nysgerrig, opsøgende og handlende i forhold til medarbejderne.   …. stilladserer op omkring teamet som den vigtigste trivselsenhed på skolen.   … sørger for fast punkt på dagsordenen til TRIO-møderne: “Hvordan har vi det?”	… åben, lydhør, nysgerrig og opsøgende i forhold til kolleger fx når det bringes op på teammøderne som et fast punkt.   … tager et ansvar for at skabe trivsel på teammøderne så der kan handles.
… skal sætte fokus på sundhed og trivsel på arbejdspladsen med sundheds- og trivselsfremmende og forebyggende aktiviteter, så sundhed bliver en integreret del af hverdagen.	... forventes at bakke op om sundheds- og trivselsfremmende initiativer, så sundhed bliver en integreret del af hverdagen.
…. sørger for udarbejdelse af procedurer i samråd med TRIOen om, hvordan man agerer i forhold til krisesituationer i hverdagen, når lederen ikke er på skolen.	Arbejdsmiljø /psykisk arbejdsmiljø skal fast på dagsorden i de relevante teams. Det er vigtigt, at tale om trivsel. Teamene har et ansvar for, at melde tilbage til TRIO omkring de arbejdsmæssige trivselsudfordringer.
… tager hånd om arbejdsmiljøproblemer, når de opstår og henter fornødent hjælp udefra, inden problemerne vokser sig for store.	… har en forpligtelse til (ansvar for) at medvirke aktivt til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

 

Godkendt i MED-udvalget den 14.08.2018

På Kildedamsskolen har vi fokus på rekruttering – på altid at finde den rette person til den rette stilling, så vi til enhver tid har de fornødne kompetencer til at løse vores kerneopgaver.

Hver gang der er en ledig stilling er det derfor vigtigt, at vi vurderer det konkrete behov. Hvilke kompetencer mangler eventuelt – både nu og på sigt? Kan dette eventuelt løses ved f.eks. kompetenceudvikling, eller skal vi genbesætte stillingen – og hvilken person har vi i så fald behov for, og hvad kan vi tilbyde denne person?

Rekruttering må aldrig blive rutine i Holbæk Kommune. Enhver ansættelse kan have vidtrækkende konsekvenser – både personlige, faglige og økonomiske – hvorfor vi har fokus på at lykkes første gang.

 

Leder ansvar, primært af overordnet karakter

Sørger for at nedsætte et ansættelsesudvalg med repræsentanter fra både leder- og medarbejderside

Afholder opfølgningssamtale efter ca. 2 måneders ansættelse

Præsentation af nye medarbejdere – f.eks. ved morgensang og på intra

Gøre den nyansatte bekendt med de gældende politikker (alkohol, rygning, mobbe, sorg osv.)

Regler om sygemeldinger og raskmeldinger, barns første og anden sygedag.

Tjenestefrihed

Nyttige telefonnumre og mailadresser

Afholdelse af fridage, feriedage, omsorgsdage, afspadsering mm.

Nøgler og brik. Instruktion i alarmsystem.

Information om børn med særlige problematikker og udfordringer, primært i egne klasser samt efter behov.

Relevant information i forhold til den konkrete stilling

Præsentation af AMR og TR for lærer og pædagog

Medarbejder ansvar, mere af praktisk/ kulturel karakter

Bidrager konstruktivt i ansættelsesudvalget og ser helheder i afdelingen

Byder positivt ind på alle kollegers vegne

Tager åbent og nysgerrigt imod den nye kollega

Rundvisning af den/de nye medarbejdere når de er ansat

Afdelingens kultur og “færdselsregler” fx. stilletegn, færdsel på gangarealer, forventninger til støjniveau

Informere om planlagte møder

Brug af mobiler, hvilke klasser må benytte mobiler, og i hvilket omfang må de bruges. Personalets brug af mobiler.

Inde/udeordning

Frikvarterer herunder gårdvagtsordning

Årstids regler inde/ ude.

Hvor man som elev må opholde sig inde og ude

Parkering af personalets biler

Hvad gør man i tilfælde af brand (AMR)

Godkendt i MED-udvalget den 14.08.2018

På Kildedamsskolen skal der på intra under hver afdeling, ligger telefonnummer til sygemelding og tidsrum for sygemelding. Sygemeldingen sker til nærmeste leder og/eller vikardækker.

Vi ønsker at sikre, at fraværende ansatte får mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen hurtigst muligt til gavn for dem selv, kollegerne og borgerne.

Fra fravær til fremmøde
Gennem åbenhed omkring de ansattes fravær skabes grobund for et samarbejde mellem ledere og medarbejdere om en fælles indsats for en hurtig tilbagevenden til arbejdet (TTA) samt den videre udvikling af et sundt arbejdsmiljø. Såvel ledere som medarbejdere og tillidsvalgte er ansvarlige for at indgå i en positiv dialog om eventuelle problemer. Ved at sætte fokus på den enkelte ansattes fravær bliver der udvist omsorg og respekt for den enkeltes betydning for arbejdspladsens funktion og trivsel. Samtalerne om fravær må ikke forveksles med en tjenstlig samtale.

Hvad er fravær?
Ved sygefravær forstås fravær som følge af den ansattes egen sygdom, herunder fravær som følge af arbejdsskader og kronisk sygdom.

Fravær som følge af barns 1. og 2. sygedag administreres efter de gældende retningslinjer.

For at sikre den fraværende den bedst mulige støtte og fremme dennes muligheder for en hurtig tilbagevenden til arbejdet, er det vigtigt, at alle ansatte får tilbudt samme opfølgning på deres fravær. Der er derfor udarbejdet nedenstående overordnede retningslinjer for opfølgning på længerevarende eller hyppige fraværsperioder. Herudover skal de enkelte enheders MED-organisationer udarbejde lokale retningslinjer for, hvordan arbejdet med fravær skal håndteres på deres arbejdsplads, således at såvel ledere som medarbejdere er bekendt hermed.

 

Samtaletyper
Nedenstående antal dage vedr. de enkelte fraværstyper skal opfattes som et maksimum og kan altid suppleres med et individuelt skøn af lederen i forhold til den enkelte ansattes situation. Deltagelse i samtalerne er obligatorisk for medarbejderen.

1. Omsorgssamtalen.

Omsorgssamtalen er en uformel samtale mellem leder og medarbejder, som holdes hvis medarbejderen har op til 5 fraværsdage indenfor 3 måneder. Leder har ikke pligt til at tilbyde bisidder til omsorgssamtalen, men medarbejderen kan altid medbringe en bisidder, hvis dette ønskes. Der tages ikke et referat af samtalen. Men lederen noterer, at parterne har mødtes og afholdt Omsorgssamtale.

2. Fraværssamtalen.

Lederen indbyder medarbejderen til en fraværssamtale, når en medarbejder har haft 6-10 dages fravær i løbet af de sidste 6 måneder eller hvis en medarbejders fravær har et mønster eller en hyppighed, som efter lederens skøn giver anledning til en samtale. F.eks. hvis fraværet ligger på bestemte ugedage. Leder skal tilbyde medarbejderen at medbringe en bisidder til samtalen. Lederen kan også indbyde en bisidder (referent) til samtalen. Der udfyldes et skema ved samtalen, som underskrives af begge parter. Herefter bliver der udleveret en kopi til medarbejderen, ligesom en kopi også vil ligge som fortroligt materiale hos den respektive leder. Leder skal og medarbejder kan tage initiativ til afholdelse af henholdsvis Omsorgssamtale og Fraværssamtale.

3. Mulighedssamtalen.

Mulighedssamtalen er en lovpligtig samtale mellem leder og medarbejder med henblik på at opstille en handleplan for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdet. Det er lederen, der indkalder til mulighedssamtalen.

Mulighedssamtalen afholdes efter 10 dages sammenhængende fravær og når det skønnes, at sygdommen vil strække sig over længere tid. Under samtalen er det vigtigt, at leder og medarbejder bliver enige om en handleplan, der skitserer mulighederne for tilbagevenden til arbejdet – f.eks. delvis raskmelding, andre opgaver i en periode etc. Handleplanen er supplement til det skema som skal udfyldes ved samtalen og bør endvidere indeholde en aftale om, hvornår der skal ske en opfølgning på fraværet.

Leder skal tage initiativ til afholdelse af Mulighedssamtale. Fraværs- og Mulighedssamtalen behøver ikke nødvendigvis at finde sted på arbejdspladsen. Samtalen kan f.eks. også foregå i medarbejderens hjem eller på et neutralt sted i kommunen efter medarbejderens ønske.

Øvrige tiltag for at opretholde en medarbejders mulighed for fremmøde.

Afklaring i samarbejde med HR og Arbejdsmiljø (TTA).
Lederen kan i samarbejde med medarbejderen og evt. en tillidsvalgt rette henvendelse til HR & Arbejdsmiljø med henblik på:

• Råd og vejledning i forhold til TTA.

• Faglig konsulentbistand ved f.eks. fysioterapeut, ergoterapeut eller psykolog i rundbordssamtale.

• Afdækning af fysiske og eller psykiske belastninger i forhold til arbejdet.

• Udarbejdelse af en arbejdsevne og –motivationsprofil.

• Udarbejdelse af fastholdelsesplan. Medarbejderen kan anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan.

• Samarbejde med Jobcenter. Hvis fraværet overstiger en samlet periode på 4 uger, opfordres lederen også til at være aktivt medvirkende i samarbejdet med Jobcentret om medarbejderens situation

Godkendt i MED-udvalget den 14.08.2018

Kildedamsskolen ønsker at alle medarbejdere skal føle sig trygge under udførelsen af deres arbejde. Vold og trusler må aldrig accepteres som vilkår på arbejdspladsen. På Kildedamsskolen tager vi vold alvorligt og det er vigtigt at understrege at vold, og trusler om vold, ikke er den enkelte medarbejders problem, det er et arbejdspladsproblem og skal håndteres både personligt og generelt.

Definition på vold

Man kan sige at fysisk vold gør ondt på kroppen, medens psykisk vold gør ondt på sjælen. Vold opfattes individuelt af den enkelte medarbejder - derfor er det den eller de implicerede medarbejderes oplevelse af situationen, der bestemmer, om det er vold. 

Fysisk vold

Fysisk vold er enhver form for fysisk handling, som skader, smerter, skræmmer eller krænker. Volden kan fx være slag, bid, spark, skub, angreb med en genstand eller fysisk tvang.

Psykisk vold.

Psykisk vold er at skade, skræmme eller krænke en anden uden direkte fysisk påvirkning. Det kan også være at dominere andre ved trusler. Truslen om hærværk på arbejdsplads eller ejendele, skældud, gentagende sårende kritik, ignorering og ydmygelse er eksempler på psykisk vold.

 

Målet med vores voldspolitik

At forebygge og mindske vold og trusler om vold på arbejdspladsen

At forebygge arbejdsrelateret vold og trusler uden for arbejdstiden.

At mindske følgevirkningerne af voldsomme hændelser.

At sikre tryghed for alle ansatte.

At sikre, at alle ansatte har kendskab til værktøjer til at imødegå vold og trusler

At udvikle arbejdsmetoder til at håndtere vold og trusler. 

At sikre, at ansatte der udsættes for vold og trusler om vold, tilbydes krisehjælp og får mulighed for at bearbejde voldelige episoder.

 

Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser – både i og uden for arbejdstiden.

Forebyggelse: Forebyggelsen er opdelt i to områder: Den tidlige generelle forebyggelse og den akutte forebyggelse under en “konflikt” med elev / forældre, når en episode er ved at eskalerer.

 

Den generelle forebyggelse

Ledere og ansatte skal være opmærksomme på kollagers trivsel, spørge til og reagerer.

 

I samarbejde med medarbejderne, skal den enkelte leder foretage en risikovurdering på skolen og på baggrund heraf vurdere om der skal iværksættes særlige forholdsregler for enkelte elever, medarbejdere, teams eller lignende.

 

Den akutte forebyggelse

Forsøg så vidt muligt at undgå optrapning af konflikten, ved brug af fysisk kontakt og truende positur.

Prøve at skaffe hjælp fra den nærmeste kollega, så man ikke er alene.

Hvis man ser en kollega i en konflikt, der evt. kan udvikle sig voldeligt, skal man blive i nærheden og gøre sig synlig.

 

Under voldsepisoden

Forsøg at bremse konflikten:

De eneste lovlige former for magtanvendelse er

1: Fysisk fastholdelse af barnet/den unge samt

2: Barnet/den unge ved fysisk magt føres til et andet opholdssted. Disse to former for magtanvendelse er lovlig hvis - Barnet/den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig eller - barnet/den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre.

Hvis situationen udvikler sig, skal man sørge for, at der bliver hentet hjælp, evt. fra medarbejdere i nærheden, og ledelsen kontaktes.

Hvis man er alene og ikke kan få kontakt til kolleger eller til ledelsen, fx uden for normal skoletid, skal man passe særlig godt på sig selv, undgå optrapning af konflikten og prøve at komme væk. Efterfølgende kontaktes evt. en kollega, ledelse, familie eller politiet i yderste konsekvens. Man hjælper selvfølgelig, selv om man har fri.

 

Efter voldsepisoden

Leder, TR og AMR orienteres.

Den voldsramte skal støttes umiddelbart i form af samtale med ledelse/kolleger (psykisk førstehjælp) og en bisidder skal tilbydes.

Det vurderes om den voldsramte skal til læge og i givet fald i følgeskab med en kollega. 

 

Der kan aftales professionel krisehjælp med forvaltningen og den voldsramte medarbejder, jf. kommunens bestemmelser. Ledelsen formidler kontakten

Ledelsen vurderer i samarbejde med den udsatte samt TR eller AMR dagens videre forløb, herunder om den udsatte skal fortsætte dagens arbejde. Det sikres der er nogen at komme hjem til og om der er praktiske problemer, der skal tages højde for. 

 

Medarbejderne orienteres grundigt om hændelsen hurtigst muligt og senest den følgende hverdag. Dette for at sikre, at der ikke opstår rygter, men også for at tage hånd om usikkerhed hos resten af medarbejderne. 

Ledelsen beslutning om, hvilken konsekvens det skal have for udøveren, fremgår også ved denne orientering.

Ledelsen beslutter (i samråd med TR, AMR og den voldstruede), om hændelsen giver anledning til politianmeldelse. Ledelsen foretager eventuel politianmeldelse indenfor 72 timer. Den voldstruede kan selv foretage politianmeldelse.

Ledelsen og AMR skal i samarbejde med den voldstruede registrere hændelsen (se bilag)

Den voldsramte udarbejder et skriftligt notat vedr. hændelsen

Ledelsen sikrer at der tages kontakt til den udsatte medarbejder samme aften, og efter en uges tid igen.

Ledelsen giver mulighed for, at den voldsramte og voldsudøveren kan mødes

Ledelsen vurderer konsekvens her og nu. Konsekvens er med afsæt i situationen og elevens alder. Andre som sagen vedkommer, orienteres om konsekvenser her og nu og på længere sigt. 

Voldsudøveren (eleven) skal møde konsekvenser fx i form af:

Samtale på kontoret med ledelse, klasselærer og evt. den voldsramte.

Orientering og mødeindkaldelse af elevernes forældre.

Sanktioner, jf. gældende regler om elevadfærd i skolen.

Evt. underretning til de sociale myndigheder.

Vold og trusler fra forældre meldes til politiet af lederen.

 

I situationer, hvor ledelsen er væk fra skolen, har nærmeste foresatte ledelseskompetencen TR og AMR.

Tjekliste – hvem gør hvad?

 

Hvad gør TRIO?

Registrerer hændelsen.

Analyserer hændelsen med henblik på forslag til foranstaltninger, der kan forebygge gentagelser og nedsættelse af risikoen for nye voldsepisoder.

 

Hvad gør kollegerne?

Overtager ansvaret for eleverne i situationen.

Udviser omsorg for den voldsramte.

Taler med den voldsramte om, hvad der egentligt skete.

Lader den voldsramte tale så meget om hændelsen, som den vedkommende har brug for.

Prøver ikke at få den voldsramte til at glemme episoden.

Undlader at komme med gode råd.

Undlader at kritisere, latterliggøre eller bagatellisere episoden.

Er opmærksom på, at mennesker reagerer forskelligt.

Sikrer, at den voldsramte ikke lades alene

Tilbyder praktisk hjælp til afhentning af børn og indkøb m.v.

Accepterer, at den voldsramte kan reagere anderledes end sædvanligt, fx ved lettere at blive vred eller ked at det

Er opmærksom på, at den voldsramte kollega muligvis kommer til at gennemleve et kriseforløb.

Udviser diskretion.

 

Hvad gør lederen?

Samler relevante medarbejdere til en efterbearbejdning hurtigst muligt efter episoden

Tager evt. kontakt til HR-afdelingen med henblik på psykologhjælp

Foretager evt. anmeldelse til politi og arbejdstilsyn

Underretter pårørende

Sikrer, at den voldsramte ikke er alene umiddelbart efter voldsepisoden

Undlader at kritisere den voldsramtes handlemåde

Vurderer behov for tilpasning af arbejdsopgaver de første dage efter episoden

Undgår at placere den voldsramte i situationer, der minder om voldsepisoden

Iværksætter og følger op på evt. sanktioner over for skadevolderen

Følger op på evt. kontakt til forældre

Sørger for, at notatpligten overholdes

 

Hvad gør man selv?

Accepterer, at det er normalt at reagere.

Godtager alle følelser.

Tager imod psykologhjælp.

Fortæller, hvad man har brug for.

Overlader praktiske problemer til andre.

Taler med kolleger, familie og venner om voldsepisoden.

 

Går så vidt muligt på arbejde hurtigt efter episoden.

Aftaler med ledelsen hvilke arbejdsopgaver, der løses.

Bearbejder det skete sammen med kolleger på arbejdspladsen, ikke derhjemme alene.

Undlader at arbejde alene de første dage efter episoden.

Udarbejder inden for det første døgn et skriftligt notat om hændelsen, som afleveres til ledelsen.

På Kildedamsskolen ønsker vi en kommunikation, der bidrager til et godt samarbejde. Det er både mellem skole/SFO og forældre og internt på skolen. Denne kommunikation foregår altid i Aula. Kommunikationen er vigtig, både når det gælder viderebringelse af “den gode historie” og når det gælder praktiske beskeder.

På Kildedamsskolen ser vi en styrke i den mundtlige dialog. Den mundtlige samtale giver med det samme mulighed for at løse udfordringer og få respons. Stemninger og følelser er tydelige i den mundtlige dialog, og misforståelser kan i højere grad undgås.

 

Al kommunikation på Kildedamsskolen hviler på tre gyldne regler:

• Anerkendelse, imødekommen-hed og en nysger-rig tone
• Overvejelser om kommunikationen skal være skriftlig eller mundtlig
• Kommunikation er også i form af billeder. Få og gode billeder

Overvej hvem du skal kommunikere med, og hvordan du bedst opbygger din besked. Det er vigtigt at overveje, hvem beskeden er vigtig for, så der forstyrres unødigt.

Det, der er vigtigt at kommunikere, skal frem i teksten. Formuler dig kort og præcist i et enkelt sprog.

Hvordan, hvad og hvor meget bruger vi de forskellige funktioner i Aula?

KALENDER - alt relateret til tid

 

Kalenderen skal skabe overblik over hverdagen. Her ses oplysninger om skema, almindelige aktiviteter, planlagt fravær, vikarplan, begivenheder og aktiviteter der kræver handling.

Kalenderen bruges af alle matrikler, ledere, lærere og pædagoger. Det er her, vi kommunikerer, om det der sker for medarbejdere og elever.

OPSLAG - relevant for alle i gruppen

 

Opslag er til Informationer, hvor dialog ikke er nødvendig.

Målret kommunikationen så der kun kommunikeres med de relevante.

 

BESKEDER - for enkelte og få udvalgte

 

Beskeder er beregnet til dialog mellem elever, forældre og kolleger.

Der er mulighed for at sende sikre beskeder til både forældre og kolleger, hvis emnet er følsomt.

Forældre forventes at bruge Aula i et omfang, der gør, at de er velinformerede. Forældre kan forvente svar indenfor to dage, hvis de har skrevet.

SMS - akut info - absolut minimum

 

Kun akut ændring, der kræver handling her og nu.

GRUPPER - for forældre, elever og medarbejdere

Grupper indlæses fra TRIO.

Vi starter med de grupper fra TRIO - det er ledelse og superbrugere,

som kan oprette grupper til at starte med.

WIDGETS

Aula er indgangen til de andre programmer som anvendes på skolen.

I MU laves der ugeplan, årsplaner, elevplaner, egne forløb, importerede forlagsforløb, UPV, og fravær og karakterer ses af elever og forældre der.

G-suiten er Gmail kun til beskeder fra kommentar i docs og til ikke-Aulabrugere. De pædagogiske materialer ligger på drevet.

IST- Tabulex er her der registreres fravær og karakterer.

 

 

FRISTER

 

Indskoling + mellemtrin får ugeplan for kommende uge senest fredag (MU)

I Udskolingen orienteres løbende om undervisningsforløb, undervisningsplaner og lektier i MU.

Beskeder besvares indenfor 2 arbejdsdage.

Årsplaner som en oversigtsplan ligger klar i MU senest d.15.9