På Tølløse Skole
Skolebestyrelsesmøde
onsdag d. 11.12.2024
kl. 18.00-20.00
i Tølløse Hallen
Forældrerepræsentanter: Asker Thomasen, Gry Bejstrup, Martin Lund Sørensen, Randi Rønne, Zeki Sadic, Jens Jakob Bøje Albers, Nilas Ingemann
Ledelse: Steen Windfeldt, Rasmus Nederskov (Mette Reichenbach)
Medarbejdere: Paw Almhøj, Heidi Nielsen
Fraværende:
Mødeleder: Randi
Pkt. 1. Godkendelse af dagsorden og valg af referent
Mette R.
Dagsorden godkendt
Pkt. 2. Opfølgning fra elevrådet
Mette orienterer om at elevrådet er dannet. Kamma har taget teten og har med Mettes hjælp fået dannet elevråd. Der mangler endnu at få sendt en elevrådsrepræsentant fra alle klasser. Første møde med afdækning af emner som optager elever, f.eks. toiletter, undervisningsmiljø etc. Der er lavet et dokument med punkterne, som eleverne har mulighed for at skrive i. Kamma har dog ikke ønsket at genopstille, så p.t. har vi ingen elevdeltagelse i bestyrelsen. Vi har deltaget i demokratidag i fælleskommunalt regi; det var med deltagelse af 8. årgang, da 9. årgang var på lejrtur. Her var der god inspiration, så det ikke kun er de praktiske/klassiske punkter, men også omkring læringsmiljø og elevarrangerede events for skolens elever. Susanne og Claire har opgaven med at være kontaktlærere for elevrådet. Der har været afholdt et kort elevrådsmøde i sidste uge, hvor mødestruktur blev aftalt.
Pkt. 3. Orientering fra hverdagen
- Ledelse
- Personale
- Elever
Der er ansat en pædagogisk leder, Nina.
Nina kommer fra Strøbyskolen i Køge. Vi glæder os til at Nina bliver en del af Tølløse skole. Nina starter 1. januar.
Koordinator i K-klassen har opsagt sin stilling, hun har fået stilling som pædagogisk leder på Tuse skole.
Der er opslået to stillinger til dels k-klasserne og indskolingen.
Sidste estimat på regnskab, der er overskud, dette bruges på bl.a. på at skabe læringsmiljø i udskolingen.
Der har været afholdt teamdage, hvor der er arbejdet med at lave teamkontrakter og etablere læringsfællesskaber.
9.årgang har været på tur til Flensborg.
Julen er i fuld gang på skolen.
Pædagogerne har afholdt pædagogisk dag.
Juleteater, her har et par medarbejdere stået for juleteater. Et rigtig flot stykke, hvor børnene har arbejdet vedholdent og aktivt.
Der er nyansat personale i K og SFO.
Ros og anerkendelse til Responsteamet.
Pkt. 4. Nye Chromebooks
Politisk vedtaget 1:1 fra 3. klasse og op. Låneaftale, der kræver forældreaccept/underskrift skal drøftes (vedlagt som bilag)
Vi har allerede modtaget en del af de Chromebooks, der er hjemkøbt.
Forslag at eleverne fra 5. klasse kan hjemlåne en Chromebook, da de alle har mulighed for at låse ind i locker, at der laves låneseddel og dokumentation for stand. Alternativt at kunne medtage egen maskine, eller låne ved udlån via Portalen.
Skolebestyrelsen ønsker at der skal arbejdes med:
Kulturen for brug af Chromebooks, det er vigtigt at der arbejdes med læringsrumskultur og opmærksomhed på brug af skærm.
Skolebestyrelsen tilslutter sig muligheden for at Chromebooks kan hjemlånes, det henstilles til at det tydeligt fremgår at oplader er en del af hjemlånet.
Hjemmel i forhold til erstatningen, ønskes konkretiseret… at man kan komme til at erstatte Chromebookens faktiske værdi.
Pkt. 5. Principper – de obligatoriske. Kort gennemgang af hvilke. Evaluering af gældende princip for klassedannelse.
Der vedhæftes den gældende tekst som bilag.
Næste princip, der skal gennemgås som det næste.
Der er pt. høring om klassekvotient.
Princippet skal redigeres, så det passer til Tølløse Skole.
Når der arbejdes med klassedannelser, er det et pædagogisk perspektiv. Vigtigt at klasser dannes, så de understøtter gode harmoniske børnegrupper.
Der skal indskrives en pædagogisk diskurs i principperne
Pkt. 6. Punkter til næste møde
Princip Undervisningens organisering, herunder skoledagens længde og timetal. Der skal afsættes en del tid til dette.
Brobygning og samarbejde med de små skoler, herunder samarbejde om overgange.
Pkt. 7. Eventuelt
Styrelsesvedtægten på folkeskoleområdet er sendt i høring.
Flere medlemmer bidrager med input til høringssvar.
Skolebestyrelsen i St. Merløse ønsker at der etableres SB- samarbejde.