Du inviteres hermed til at deltage i valg af skolebestyrelse på Tølløse Skole. Du har mulighed for at deltage i valget på den skole, hvor dit barn er indskrevet pr. 1. august 2026

Som forælder i skolebestyrelsen er det ikke en forudsætning at have stor faglig indsigt i skoleforhold, du skal blot kunne give din mening til kende fra et forældreperspektiv. I tæt samarbejde med skolens ledelse og personale kan du være med til at sætte retning for det, der er vigtigt for dig, børnene og de andre forældre.

Der ligger ca. 1 bestyrelsesmøde om måneden fra august til juni. Den nye skolebestyrelse tiltræder 1. august 2026.

Tølløse Skole

Praktiske informationer

Hvem kan stille op og stemme?

Alle forældre til børn indskrevet på skolen har mulighed for

  • at stille op som forældrerepræsentant
  • at stemme ved valget

Valget gennemføres efter gældende regler i Holbæk Kommunes styrelsesvedtægt, og der vælges som udgangspunkt for en 4-årig valgperiode.
Valget gennemføres digitalt via skolens elevadministrative system.

Vil du stille op til skolebestyrelsen?
Du kan stille op ved at kontakte skoleleder, Steen Windfeldt enten på Aula eller på swind@holb.dk . Du kan også deltage på opstillingsmøde onsdag den 25. marts 2026 kl. 16.30-17.30 på Tølløse Skole.

Gennemsynsliste/Valgliste
Gennemsynslisten er en oversigt over hvem der har stemme- og opstillingsret til valget. Listen er tilgængelig på skolens kontor fra den 23. marts til den 27. april 2026.

Fredsvalg
Hvis der opstilles det antal kandidater, der skal vælges, og kandidaterne er enige om rækkefølgen, kan der gennemføres fredsvalg.

Afstemning
Hvis der opstiller flere kandidater, end der skal vælges, afholdes der valg via afstemning. Valgmateriale sendes ud vi Aula.

Har du lyst til at bidrage?
Skolebestyrelsesarbejdet er en mulighed for at få indflydelse på skolens principper og retning og være med til at styrke samarbejdet omkring børnenes skolegang. Vi håber derfor, at mange forældre har lyst til at engagere sig – enten som kandidater eller ved at stemme.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Vi ser frem til jeres deltagelse i skolebestyrelsesvalget 2026.

Tølløse Skole

Tidsplan

Uge 13
Skolebestyrelsesvalget sættes i gang

Orientering om valget i opslag på Aula og på skolens hjemmeside

23. marts - 27. april
Valglisten er hos administrationen
Spørgsmål og henvendelser skal foregå til 72 36 78 20

Onsdag den 25. marts 2026 kl. 16.30-17.30 på Tølløse Skole
Opstillingsmøde
Her kan du høre mere om skolebestyrelsen, valgprocessen, stille spørgsmål og stille op til skolebestyrelsen

Mandag den 27. april 2026
Sidste frist for at stille op som kandidat til skolebestyrelsen. Du kan stille op ved at skrive til skoleleder Steen Windfeldt på swind@holb.dk

Onsdag den 29. april 2026
Møde med valgbestyrelse om opstillingsrækkefølge og mulighed for fredsvalg

 

Senest opdateret 01-04-2025