- Møde med elev og forældre i forbindelse med testresultater. Gennemgang af den overordnede handleplan for elever med ordblindevanskeligheder på Tølløse Skole. Både læsevejleder og E-lærer deltager.
- Forældrene inviteres til kursus på LæseTek. Kurset fokuserer på, hvad ordblindhed er, hvordan udstyr og programmer fungerer, og hvad de kompenserende hjælpemidler betyder for eleven.
- Udlevering af LST-pakke (Læse-/Skrive-Teknologi) med følgende standardudstyr: Chromebook med oplader. Hvis eleven ikke selv har smartphone, der kan anvendes, kan iPod med oplader også lånes.
Med til pakken hører også indmeldelse på LæseTek og på nota.dk.
- Afholdelse af oplæg i elevens klasse om ordblindhed v. LæseTek.
- Hurtigt intro-kursus til eleven i brug af udstyret.
- Lærerne scanner tekster til alle fag, så eleven kan arbejde digitalt.
- Mulighed for støtte på Portalen v. E-lærer - til f.eks. brug af udstyr, programmer og apps samt hjælp til opgaver i alle fag.