Inspiration og videre læsning

Gunnel Ingesson, 2007

 (Kan findes som pdf - spørg google eller på biblioteket)

Hvordan påvirkes unges selvfølelse, skoletrivsel og intelligens af dysleksi? Det har psykologen Gunnel Ingesson undersøgt og har fundet ud af, at tidlig afdækning, støtte fra hjem og skole samt alternative erhvervsuddannelser har stor betydning for unges selvbillede og fremtidstro.

Forskning viser, at sekundære problemer i form af lav selvfølelse, dårlige kammeratrelationer, angst og nedtrykthed er almindelige blandt unge med dysleksi. Resultaterne viser, at de første seks år i skolen opleves som svære for børn med dysleksi. Det er en tid, som præges af frustration, forvirring og ydmygelse. De fleste har gode kammeratrelationer, men en del er blevet mobbet og oplever fortsat, at dysleksien påvirker dem meget negativt. 

Med tiden indskrænker problemerne for majoriteten af de unge sig imidlertid til læse- og skrivesituationer, og de trives alt i alt bedre i skolen - frem for alt efter folkeskolen, hvor de også i høj grad oplever, at de lykkes. Dette tolkes som et resultat af dels deres evne til at se dysleksien som kun en del af selvet, og dels at de unge vælger uddannelse og erhverv som er i tråd med deres interesser, begavelse og talenter. 

Mange vælger et erhvervsforberedende forløb eller et specialforløb med idræts- eller musikretning. Den “akademiske” selvtillid er ofte lav hos unge med dysleksi, eftersom kun en meget lille del af gruppen sammenlignet med befolkningen i øvrigt vælger en videregående uddannelse. De, som afslutter skolen og er i arbejde, udtrykker større optimisme, end dem, som stadig studerer. 

Et delstudie, som er det første af sin slags i Skandinavien, har forsøgt at afdække faktorer, der er betydningsfulde for, om unge med dysleksi får en god selvfølelse og ikke belastes af sekundære følelsesmæssige problemer. Der tegner sig et billede af tre grupper, som kan betegnes som “de ubekymrede”, “de opgivende” og “de kæmpende”.

“De ubekymrede”: Unge med dysleksi, som har et særligt talent eller en stærk interesse og med en familie uden “skoleambitioner”, der finder deres egen vej og hviler i det. 

“De opgivende”: I de tilfælde, hvor de unge også oplever dårlige kammeratrelationer og minimal støtte fra forældre, bliver dysleksi en forstærkende risikofaktor for lav selvfølelse og følelsesmæssige problemer.

“De kæmpende”: Disse unge udviser høj selvfølelse og følelse af sammenhæng. De har fuldt ud accepteret deres dyslektiske vanskeligheder. Positive faktorer er betydningsfulde voksne - oftest mødre - som tror på de unges muligheder for at klare sig godt, gode kammerat- og familierelationer samt en stærk interesse, en hobby eller en sport. Andre vigtige faktorer er et særligt talent, at kunne isolere dysleksien til en mindre del af selvet samt udholdenhed. 

Alan M. Hultquist, 2014 (bog om ordblindhed)

Kan købes eller lånes på biblioteket

En sød, varm og overskuelig præsentation af ordblindhed. Den er ikke baseret på dansk praksis - er oversat fra engelsk - men med nedenstående rettelser er den en let læst introduktion for både børn og voksne.

Uoverensstemmelser mellem bogens informationer og Tølløse Skoles praksis:

Side 11:
“Derfor øver jeg mig med min læselærer hver dag.”

Tølløse Skole vægter, at eleverne deltager så meget som muligt i klassens fælles undervisning og tilbyder derfor ikke daglig eneundervisning med specialundervisningslærer. Specialundervisning gives på mindre hold i perioder, og eleverne tages kun ud i timer, hvor det skønnes, at de går glip af mindst muligt af klassens undervisning.

Side 13:
“Jeg arbejder med min dansklærer så ofte som muligt.”  “Og vi læser en masse bøger sammen.”

På Tølløse Skole forstås dette som en indsats, der foregår inde i klassen sammen med de andre børn.

Side 15:
Det er ikke bevist, at evnen til at huske ord og ordblindhed hænger sammen.

Side 15:
“Min talelærer hjælper mig med at blive bedre til selv at finde de rigtige ord.”

Ved konstatering af ordblindhed bliver der på Tølløse Skole ikke pr. automatik inddraget en talelærer.

Side 25:
Afsnittet beskriver i højere grad talblindhed end ordblindhed.

 Side 27:
Første halvdel af afsnittet, der beskriver problemer med rum og retning, beskriver talblindhed. Anden halvdels beskrivelse af problemer med arbejdshukommelse og -spændvidde hænger sammen med ordblindhed.

Side 31:
“En læsekonsulent gav mig nogle test. Jeg skulle læse noget, skrive og regne noget. Jeg svarede på en masse spørgsmål og kopierede forskellige figurer. Og jeg skulle løse en masse forskellige opgaver.”

På Tølløse Skole bruger læsevejlederen Undervisningsministeriets digitale prøve til at konstatere ordblindhed. Den tester udelukkende evne til at forbinde bogstav-lyd. Der er ikke ret mange opgaver, og den tager kun omkring 20 minutter at gennemføre. Efterfølgende er der selvfølgelig mulighed for at uddybe resultatet med yderligere tests.

Side 32:
“Derfor arbejder jeg sammen med en speciallærer i nogle af timerne hver dag.”

Tølløse Skole vægter, at eleverne deltager så meget som muligt i klassens fælles undervisning og tilbyder derfor ikke daglig eneundervisning med specialundervisningslærer. Specialundervisning gives på mindre hold i perioder, og eleverne tages kun ud i timer, hvor det skønnes, at de går glip af mindst muligt af klassens undervisning.

Side 33:
“Mine lærere sørger for, at jeg også har de bøger og artikler, jeg skal læse, som lydfiler.”  “Når lærerne udarbejder prøver og arbejdsark, bruger de en ret stor groteskskrifttype og dobbelt linjeafstand. De sørger også for, at computeren indsætter lidt ekstra plads mellem bogstaverne.”

På Tølløse Skole sørger lærerne for, at teksterne er tilgængelige som pdf-filer, der kan læses op med LST.

Side 36:
“Og de fortalte mig, at det var i orden, hvis jeg ville tale med en skolepsykolog om mine indlæringsvanskeligheder.”

Ved konstatering af ordblindhed bliver der på Tølløse Skole ikke pr. automatik inddraget en skolepsykolog.