Elevcafe, skolemad og elevmad.dk
Elevcafe tre dage om ugen
På Tølløse Skole har vi hver uge elevcafé, hvor eleverne i valgfag laver mad til resten af skolen. For 25 kr. kan du bestille dagens ret, som kan være alt fra Jamaicagryde, græsk gyros eller flæskesteg til English Breakfast.
Der er mellem 150-200 portioner pr. gang - og udover køkkenerfaring, behandling af råvarer og samarbejdet i køkkenet, får eleverne hygiejnekursus. Det er win-win for både sultne elever, der har brug for energi til at klare skoledagen, for lærere, pædagoger og andet personale, der får serveret lækker mad - og særligt for de elever, der får særlige kundskaber og kompetencer.
Regeringens skolemadsprojekt
Samtidig er Tølløse Skole udvalgt til at være med i regeringens forsøg med skolemad. Gennem dette projekt tilbyder vi mad til udskolingen for 15 kr. pr måltid. Det er selvfølgelig den samme menu som i elevcaféen de tre dage, hvor der er café.
Bestil og betal
Alle bestillinger foregår via portalen www.elevmad.dk, hvor man kan se madplaner og bestille for et par uger ad gangen.
Elevcaféen samarbejder på tværs. Her er 7. og 0. årgang sammen i køkkenet

Portionerne anrettes og serveres

I foråret 2026 fejrede elevcaféen sit 10 års jubilæum - selvfølgelig med mad til hele skolen