Hos Tølløse Skole har vi det seneste år arbejdet med fokus på ”Overgange”. Vi mener det bedste fundament for at kunne lykkes er at kunne navigere, kunne gå fra et til noget andet, vel at mærke med en ordentlighed, hvor der plads til os alle og måden vi lærer på. Hos Tølløse Skole skaber vi rammer for eleverne, hvor det er muligt at lykkes.
I det kommende skoleår vil vi have øge opmærksomheden på overgangen. Det er vores erfaring at det kan være skrøbeligt eller sårbart for teenagere at træde ind i et nyt ungdomsmiljø, derfor vil vi støtte op om at skabe en tryg overgang til den kultur der skal være bærende for elevernes udskolings år.
Hos Tølløse Skole møder I dedikerede undervisere, der brænder for og kan lide at arbejde med teenagere – og er dygtige til det. Vi vægter faglighed og trivsel og arbejder med understøttende læringsfællesskaber. Vi tror på at vi, når vi trives, også er i stand til at dygtiggøre os fagligt. Her skabes rum til fordybelse og refleksion, der understøtter den enkeltes udvikling mod at blive en selvstændig voksen.


